Gode råd til valg af standard intranet-løsning

standard intranet-løsning, Gode råd til valg af standard intranet-løsning

I denne guide bliver du klogere på, hvilken standard intranet-løsning der passer
bedst til din virksomhed.

”Vi ønsker en standard intranet-løsning.” Den sætning hører vi ofte fra nytilkomne kunder, men der er ét problem: Ordet ‘standard’ har mange facetter. Derfor skal du som kunde være ekstra opmærksom på, hvad det egentlig er, du har brug for i et intranet-system.

Hos Blue Dock er vores mål altid at finde den løsning, der passer bedst til netop din virksomhed. Derfor giver vi dig her et overblik over de tre løsninger, som vi arbejder med, og vi fortæller, hvilken en vi typisk vil anbefale.

Lad det dog indledningsvis være sagt, at den ene standardløsning ikke nødvendigvis er bedre end den anden. Men rådgivning skal der til, og vi har tidligere oplevet i branchen, at den har været mangelfuld, ikke eksisterende og utrolig dyr. Det gør vi op med.

Løsning 1: Leverandørtilpasset standard intranet-løsning

Her får du en standard intranet-løsning baseret på SharePoint, som er en løsning, hvor leverandøren tilpasser kernen inde i SharePoint med brugerdefinerede/skræddersyede komponenter. Dette gøres for at skræddersy løsningen 100% efter din virksomheds behov.

Denne løsning er meget udbredt blandt det offentlige og hos de større virksomheder. Den fungerer aldeles udmærket, og de brugerdefinerede komponenter er gennemtænkte.

Dog er der én stor udfordring: Du som kunde ender med at betale mange penge for SharePoint-licens, som du ikke kan drage fuld nytte af. Det er ærgerligt.

I denne løsning har leverandøren som sagt tilpasset kernen i SharePoint. Selv hvis du som kunde foretager mindre ændringer i løsningen, er det heller ikke muligt at modtage de efterfølgende opdateringer fra leverandøren af systemet. Det vil sige, at løsningen, som mange kunder troede var en SharePoint-standardløsning, i stedet bliver en leverandør-standardløsning.

En anden ulempe er, at du som kunde ofte er bundet til din leverandør. Det kan i nogle tilfælde være yderst omkostningsfuldt.

Løsning 2: Standard SharePoint-løsning

Dette er en out-of-the-box standard SharePoint-løsning. Den er der ikke foretaget tilpasninger i.

For år tilbage – før Office 365 – var dette en ganske glimrende løsning. Problemet i dag er dog, at Microsoft ofte kommer med opdateringer.

Det betyder, at et intranet leveret for bare et år siden i dag er forældet.

Løsning 3: Standard SharePoint-løsning med standardiserede leverandørbyggeklodser

Med denne løsning får du en standard SharePoint-løsning, der er baseret på leverandørens byggeklodser. Alle tilpasninger heri er lavet på brugergrænsefladen, og de enkelte byggeklodser er små løsninger, som kan til- eller fravælges.

Denne løsning bliver konstant opdateret, eftersom ingen af byggeklodserne er scriptet. Og det er netop fordelen ved denne løsning: At den konstant bliver bedre og følger med udviklingen.

Derudover vil du opleve, at prisen er den samme som ved løsning 2.

Vores mening

Gennem tiden er vi stødt på alle tre løsninger, men de sidste fire år har løsning 3 været dominerende. Og det er en god grund til. Det er den mest optimale løsning; både for kunde og leverandør. Tiden har overhalet de to andre løsninger, selvom disse to løsninger er mest udbredte blandt de danske SharePoint-leverandører.

For at tilbyde dig en endnu mere attraktiv pris, har vi udviklet vores vanilla-koncept. Det er en samling af alle vores bedste løsninger. Alle løsninger er baseret på 100% standard-funktionalitet, og da vi ikke laver en scriptet installation, kan de tilpasses præcis til dine behov. Vi tager udgangspunkt i de bedste erfaringer fra andre kunder og de elementer, som er leveret til dem – alt sammen til glæde og gavn for dig og din virksomhed.

Vanilla-konceptet indeholder:

  • Intranet
  • Ekstranet
  • Projekt- og program-portal
  • Human Ressource-løsning
  • Servicedesk
  • ESDH (sags- og dokumenthåndtering)

Læs mere om vores intranetløsninger her.
Vil du høre mere eller prøve en demo-løsning? Så er du hjertens velkommen til at kontakte os.