Grøn Vækst: Ny platform digitaliserer håndtering af opgaver

Grøn Vækst, Grøn Vækst: Ny platform digitaliserer håndtering af opgaver

Grøn Vækst er en virksomhed, der lever af at facilitere udendørs-services. De har mange ansatte, der udfører forskellige former for grøn pleje rundt omkring i landet. Virksomheden får hver dag mange varierende opgaver, og skal derfor planlægge og prioritere deres opgaver på bedst mulig vis for, at deres forretning fungerer optimalt.

Platform til kommunikation og planlægning

Derfor har vi i samarbejde med Grøn Vækst digitaliseret håndteringen af opgaver i virksomheden.

Vi har udviklet en digital platform, der digitaliserer arbejdsgangen og effektiviserer måden, som opgaver bliver oprettet og dokumenteret. Platformen gør det nemmere for Grøn Vækst at uddelegere og dokumentere deres arbejdsopgaver. Men det er ikke kun virksomheden selv, der har gavn af platformen. Deres kunder får også indblik i, om opgaver løses i henhold til aftaler og kontrakter, og om de udføres til tiden.

Platformen kan derfor forstærke Grøn Vækst interne kommunikation og planlægning, og er samtidig med til at skabe transparens for deres kunder.

Platform til spontane opgaver

Når naturen er ens arbejdsplads, kan der pludselig opstå spontane opgaver som væltede træer eller store snedriver. Her kan medarbejderne bruge platformen til at kommunikere direkte med deres kunder. Det giver Grøn Vækst mulighed for at øge deres indtjening ved at udføre en spontan opgave, og samtidig får kunderne klaret alt på én gang, hvis de ønsker det.

Alt i én platform

Platformen forener de mange processer, der knytter sig til opgavehåndtering. Fremfor at skulle taste opgaver ind manuelt, sparer Grøn Vækst enorme mængder af tid ved at bruge platformen. Samtidig har den enkelte medarbejder mulighed for at planlægge og prioritere sine opgaver uanset hvilken lokation, medarbejderen befinder sig på.

Systemet er udviklet, så det er brugervenligt og nemt at gå til for alle grene i virksomheden.