International Media Support – Nyt system til kontraktstyring

International Media Support (IMS) har i samarbejde med Blue Dock fået et komplet sags- og kontrakthåndteringssystem bygget på SharePoint og Office 365.

Virksomheden har med det nye system til kontraktstyring nu digitaliseret stort set alle deres processer omkring grants, funds, kontrakter og samarbejdspartnere globalt. Derudover har alle medarbejderne mulighed for at tilgå alle data online. Løsningen er 100% reponsiv, så den fungerer på alle platforme. Det betyder, at brugerne kan tilgå løsningen uanset om de befinder sig på en PC, tablet eller mobil i ind- eller udland.

IMS havde forskellige krav til deres nye løsning. Blandt andet skulle det være en brugervenlig løsning, der kunne anvendes med kun begrænset it-erfaring. Derudover var det vigtigt, at løsningen kunne lagre en stor mængde data. Blandt andet af disse to årsager var valget klart; SharePoint og Office 365 var igen den rigtige løsning. Netop brugervenlighed er SharePoint kendt for, og det kræver ganske lidt it-erfaring at anvende – som administrator eller bruger. Desuden tillader Microsoft SharePoint stort set ubegrænset dataplads og sikrer, at din virksomheds data er opbevaret sikkert og trygt

Blandt andet derfor valgte vi at bygge det nye system til kontraktstyring op i SharePoint. Løsningen binder alle virksomhedens grene sammen ét sted. Kontakter, grants, fundraising, opfølgninger, nøglepersoner og alt andet relevant materiale er blevet samlet i én løsning.

IMSs nye system for kontraktstyring har givet virksomheden en øget effektivitet og bedre kommunikation globalt samt bidraget til et mere gennemskueligt og enkelt system, hvor informationerne er let tilgængelige.

Læs mere om vores løsninger for sagshåndteringssystemer her

Hvem er IMS?

International Media Support er en nonprofit-organisation, der arbejder for at støtte lokale medier i lande, der er ramt af væbnede konflikter, autoritære styreformer og politisk overgang. På tværs af fire kontinenter hjælper IMS med at fremme pressefrihed, styrke professionel journalistik og sikre, at medierne kan fungere under udfordrende forhold.