Rigspolitiet vinder Intranetprisen 2018

Intranetprisen 2018, Rigspolitiet vinder Intranetprisen 2018

Vi ønsker Rigspolitiet stort tillykke som vinder af Intranetprisen 2018!

Rigspolitiet vandt i år Intranetprisen 2018 – en pris de helt bestemt har fortjent. Ikke kun på grund af Wizdoms platform eller vores hjælp med løbende tekniske tilpasninger og support. Rigspolitiet har formået at lytte til brugernes behov og gøre informationen lettilgængeligt. Gennem hele konkurrencen var der tæt løb med Kræftens Bekæmpelse, men i sidste ende kunne Rigspolitiet løbe af med sejren.

Rigspolitiet er politiets øverste instans, der bl.a. har til opgave at koordinere Danmarks politi på landsplan. Intranettet med det fængende navn POLintra evner at optimere medarbejderens daglige arbejde og bidrager med en genial platform til videndeling. Derudover er intranettet en optimal platform til kommunikation på kryds og tværs af politikredsene og bidrager til et bedre samarbejde internt. Derudover kan intranettet tilpasses den enkelte medarbejder, så han/hun får den information, der er mest relevant.

Løsningen er et godt eksempel på betydningen af relevant indhold og en velfungerende forankringsproces fremfor teknisk fokus.

Intranetprisen (nu IntraTeamPrisen) er en pris, der uddeles til den virksomhed, der opererer med den mest funktionelle og bedst tilpassede platform. Her gælder det om at præsentere et velfungerende og brugervenligt intranet, som har stor værdimæssig betydning for virksomheden. Vinderen findes ud fra en undersøgelse eksekveret af IntraTeam baseret på en benchmarkundersøgelse.

Blue Dock ønsker endnu engang stort tillykke med Intranetprisen 2018. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Rigspolitiet og glæder os til at være med til at skabe endnu mere værdi for brugerne.

Læs mere om hvordan vi arbejder med intranet her